Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Holbæk Radikale Venstre

Der er ikke noget at rafle om

Den debat som i disse dage foregår omkring en ny placering af Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter bekymrer mig. For mig er der især én ting som kan undre, og det er, at man i denne diskussion helt overser, at grundlæggende rettigheder i vores samfund sættes under pres. 


Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter har nu siden 2015 forsøgt at finde nye lokaler i Holbæk til deres forening, da de har svært ved at få plads til deres ca. 400 medlemmer, og derfor gerne vil udvide til noget større. Dette burde der i udgangspunktet ikke være noget galt i, da vi ifølge grundlovens §67 er sikret retten til trosfrihed, og herunder også retten til at afholde gudstjenester. Derfor kunne man, en smule naivt tro, at det ville være en relativt simpel opgave at finde en løsning, da sagen som med enhver anden fredelig forening, skal godkendes af kommunen. Den burde ikke være længere. 


Desværre lader det faktum, at der specifikt er tale om en muslimsk forening at have haft indvirkning på foreningens mulighed for at udvide. For nylig har DF’s John Harpøth udtalt til TV2 Øst: "Vi kommer aldrig til at stemme for en moske, uanset om det ligger i et industriområde eller den kommer til at ligge et andet sted”På trods af, at dette af forvaltningseksperter vurderes som et ulovligt hensyn, bakkes linjen oven i købet op på det landspolitiske plan af Peter Skaarup. DF går åbenbart kun op i at grundloven skal overholdes, når ikke er tale om borgere med muslimsk baggrund. 


Ligeledes er forskelsbehandling på baggrund af religion i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så vi tager den lige for Prins Knud og DF: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har siden 1992 være ratificeret i dansk lovgivning.

Der er ikke noget at rafle om. Så er det ikke tid til, at vi stopper med at diskutere lovlige trossamfunds ret til at udøve deres tro i Danmark? 


D 17. juni skal Holbæks kommunalbestyrelsens afgøre, om foreningen kan få lov til at flytte moskéen. Hvis ikke det lykkedes at finde en placering til en ny moské, så bør foreningen klart prøve sagen hos den europæiske menneskerettighedsdomstol. Så kan man jo i mellemtiden i byrådet overveje, om man vil være de eneste folkevalgte i Danmark, der ikke retter ind efter de grundlæggende rettigheder, vores land er bygget på. Jeg håber virkelig ikke, at det kommer dertil. Jeg håber, at politikerne besinder sig og finder en fredelig løsning i samarbejde med foreningen.


Kathrine Olldag     Menneskerettighedsordfører (RV) - MF opstillet i Holbæk