Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Holbæk Radikale Venstre

Publiceret

17. maj
2015

Emrah Tuncer

Jeg er født i 1978 i en lille by ved navn Sivas i Tyrkiet. Her boede jeg, til jeg blev to år gammel, hvor mine forældre, mine to brødre og jeg flyttede til Danmark. Ud over to år i Aarhus, har jeg altid boet i Holbæk.
 
Da jeg blev færdig med 9. klasse på Slotsmarksskolen i Holbæk, begyndte jeg på Stenhus Gymnasium, hvor jeg blev matematisk student i 1997. Herefter uddannede jeg mig til skolelærer på Holbæk Seminarium med dansk og matematik som mine linjefag og blev færdig med studierne i 2001. I dag arbejder jeg som forstander på et socialpædagogisk opholdssted, hvor vi hjælper to-kulturelle unge væk fra den kriminelle løbebane, og får dem i gang med en uddannelse. Desuden arbejder jeg med uledsagede, unge flygtninge.
 
Jeg meldte mig ind i Radikale Venstre i 1999. Partiets humanistiske værdier kombineret med den økonomisk ansvarlige tilgang gjorde, at jeg valgte Radikale Venstre som mit parti. For mig er det afgørende, at vi bygger vores samfund på sunde værdier, som samler Danmark i stedet for at splitte os. Jeg lægger vægt på tillid, ligeværd og fællesskab i mit arbejde for et endnu bedre Danmark.
 
I 2009 var jeg for første gang opstillet for Radikale Venstre ved kommunalvalget i Holbæk, og her blev jeg valgt ind. Ved konstitueringen blev jeg valgt som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, hvilket jeg både er glad og beæret over, og vi har nået mange gode resultater i Holbæk Kommune på mit område. Jeg blev genvalgt til Holbæk Byråd i 2013, hvor jeg også fik lov at fortsætte som formand for Kultur og Fritid.
 
Siden 2012 har jeg også været kandidat til Folketinget for Radikale Venstre i Kalundborg og Odsherred.
 
Privat er jeg gift med Songül og far til to drenge.