Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Holbæk Radikale Venstre

Holbæk Radikale Vælgerforening Nyhedsbrev august/september 2018

Medlemsmøde om Holbæk kommunes budget Mandag 17.september kl. 19.00 på Administrationscentret, Kanalstræde 2 i Kantinen
 
I Holbæk kommune er budgetforhandlinger ved at gå ind i den afgørende fase. På medlemsmødet kan I høre nærmere om det økonomiske råderum og den politiske proces, samt høre om og komme med forslag til, hvad Radikale Venstre prioriterer i budgettet for årene 2019-23.
 
For Region Sjælland er der allerede indgået en aftale om budget, hvor Radikale er med. Læs nedenstående fra regionsrådsmedlem Anne Møller Ronex om budgetaftalen: 
 
Radikale fik prioritering og forebyggelse med i Region Sjællands budget 2019. Radikale Venstre i Regionsrådet er med i den indgåede Budgetaftale for 2019. 
 
Det har været vanskeligt at skabe et budget i balance og med mulighed for at prioritere nogle områder, da stigning i antal patienter, dyr medicin og vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt med personale presser økonomien. Det bevirker, at vi har større udgifter end vi har fået tildelt midler til i økonomiaftalen med regeringen. Der er flere håndtag vi nu bruger for at få det til at stemme, og et af dem er en rammereduktion på sygehusdriften. Men for radikale har det været vigtigt, at vi kunne friholde det medicinske område med 9 mill., og psykiatrien med 11 mill., for denne reduktion af budgettet. Det er politisk prioritering og det er lykkedes at komme igennem med det. Det radikale standpunkt har fra start af budgetprocessen været, og er stadig, at tage ansvar og dermed også være med at prioritere. Det betyder også, at andre områder i sygehusene må holde mere for. Det er vanskeligt, men nødvendigt. Radikale har også fået igennem, at vi politisk skal holdes underrettet om hvor sygehusledelserne vælger, at placere reduktionen på de andre områder.
 
Et meget væsentligt indsatsområde for radikale er at satse mere på forebyggelse. Vi har fået igennem, at der nu afsættes 5 mill. til en målrettet forebyggelsesindsats. Der er erfaring med og evidens for, at nogle patienter med f. eks slidgigt kan få forbedret deres situation ved hjælp af træning. Derved undgås eller udskydes operationer. Det kunne være en indsats. Målet med de første 5 mill. kr. er at vise, at vi kan spare penge andre steder i sygehusvæsenet ved at tænke i forebyggelse. Dette er forhåbentlig kun en begyndelse på at tænke anderledes, også i Region Sjælland.
 
Det bliver ikke nemt at nå i mål med budget 2019. Men det er vigtigt for Radikale Venstre at være med og have indflydelse på regionens drift. Vi må ikke overlade de svære beslutninger til administrationen. Vi skal tage politisk ansvar og det gør Radikale Venstre ved at gå med i forliget, selv om ikke alt er, som vi kunne ønske os. Lars Hoppe Søe og jeg er trukket i arbejdstøjet.
 
Venlig hilsen
 
Anne Møller Ronex
Regionsrådsmedlem Radikale Venstre Region Sjælland  
 
Med venlig hilsen
Henrik Mosbæk
Formand Holbæk Radikale Vælgerforening -- M 28 45 83 18 -- E hmo@stenhus-gym.dk