Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Holbæk Radikale Venstre

Kathrine Olldag: Faglighed, menneskesyn, ressourcer og ledelse

Det er helt uacceptabelt, hvordan Else og Niels bliver behandlet i TV2’s dokumentar fra de østjyske plejecentre.

Det kalder på ændringer. For selvom tilfældene ikke er generelle for alle kommuner, så er de heller ikke undtagelser. Men for at handle meningsfyldt, må vi forstå problemet.

Jeg ved godt, der mangler ressourcer. Men god velfærd handler ikke kun om penge. Det handler også om empati og værdighed. Derfor er sagen så uhyre kompleks, og kan ikke bare fikses med flere penge.

I øvrigt har der i de sidste fem år, hvert år været afsat rigtigt mange ekstra millioner til ældreområdet på finansloven, udover den værdighedsmilliard, som kommunerne stadig modtager hvert år. Men det er som at hælde penge i et sort hul, hvis ikke kommunerne ledelsesmæssigt formår at omsætte ressourcerne til værdig pleje.

Så nej, det handler ikke kun om penge. Det handler i lige så høj grad om faglighed, menneskesyn og ledelse. Og ansvaret for netop det, ligger i den enkelte kommune. Man kunne f.eks. lægge ud med at indføre regelmæssig supervision.


Fagligt ville det give utroligt god mening at løfte personalet med obligatorisk efteruddannelse i demenspleje. Omkring 80 procent af beboerne på landets plejecentre er demente, og alligevel er demenspleje ikke en del af Sosu-grunduddannelsen.


Fagligt bør vi også ændre vores forståelse af, hvad demens er. Demens er en kronisk sygdom ligesom f.eks. gigt eller astma, men alligevel placeres den kommunale demensindsats oftest på ældreområdet i den enkelte kommune, i stedet for på sundhedsområdet sammen med andre sygdomme. Det flytter fokus væk fra diagnosticering og behandling og gør demens til en plejeopgave på ældrecentrene. 

Kommunerne er bundet af serviceloven. Anstændig og faglig kvalificeret behandling er beskrevet i Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for udredning og behandling af demens. Men retningslinjerne er kun vejledende og ikke juridisk bindende for sundhedspersonalet, så kommunerne er ikke forpligtet til at leve op til dem, hvis de ikke har råd.


Problemets kerne er altså den kommunale økonomi. Og set fra borgerens perspektiv handler det om at være heldig at bo i en kommune, der har råd til at man bliver dement.

For samfundet betyder det, at vi har et demenslotteri, hvor der er 98 forskellige måder at behandle demens på.

Det anslås at ca. 87.000 personer i Danmark har demens. Det gør demens til en af de store kroniske folkesygdomme, der koster samfundet omkring 20 milliarder kr. om året.


Og opgaven bliver ikke mindre i fremtiden. Vi lever længere og derfor stiger antallet af dementramte også. I år 2040 forventes antallet af demente danskere over 60 år at være 120-146.000. I 2040 er det måske dig og mig, der har det ligesom Else og Niels. Og vi vil passes ordentligt på. Vores rettigheder må ikke gradbøjes af vores postnumre!