Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Holbæk Radikale Venstre

Nyhedsbrev september 2016

Medlemsmøde om Holbæk Kommunes budget
Endnu en gang ser det svært ud, når Holbæk Byråds politikere skal forsøge at finde frem til et brugbart budget for kommunen for næste år. 204 mio. kr. i besparelser lyder den bundne opgave på - og hvad så med alle ønskerne? I Holbæk Radikale Vælgerforening mødes medlemmerne med den radikale byrådsgruppe for at drøfte budgettet torsdag den 22. september kl. 19.30 på administrationscentret på havnen i Holbæk - indgang fra Kanalstræde. Her vil byrådsgruppen orientere om udspil og forhandlinger - og der vil blive lejlighed til at komme med forslag og gode råd.

Arbejdet med det nye valgprogram tegner godt
Arbejdet med at få udarbejdet et valgprogram til byrådsvalget næste år i november har allerede været godt i gang i et stykke tid. I august kom programmet lidt længere frem på et lørdagsmøde - og det er fortsat muligt for medlemmerne at være med til at udarbejde formuleringerne og deltage i overvejelserne om, hvordan de skal præsenteres for vælgerne. Af hensyn til opstillingen af byrådskandidater - kandidater, som gerne skulle have mulighed for også at være med til at præge programmet - er der først aftalt møde om valgprogrammet igen mandag den 24. oktober og tirsdag den 22. november - begge dage kl. 19.30 på administrationscentret på havnen i Holbæk. Alle medlemmer er velkomne til at deltage.

Vælgermøde "i utide" arrangeret af radikale
Der er også grund til at minde om, at vælgerforeningen har arrangeret "vælgermøde i utide" tirsdag den 27. september kl. 19.30 med deltagelse af vores folketingskandidat Emrah Tuncer samt folketingsmedlemmerne Jacob Jensen (V) og Kaare Dybvad (S). Det er især 2025-plan og finanslov, der er på dagsordenen.

Husk også opstillingsmødet 29. september
Og så får du også snart en rigtig invitation med dagsorden til opstillingsmøde 29. september kl. 19.00 på administrationscentret - invitationen ventes også at indeholde information om kandidatforslagene.

Vær med R på Mørkøv Kræmmermarked
Den radikale campingvogn er med på Mørkøv Kræmmermarked 23.-25. september - og der er stadig plads til medlemmer, der vil være med til at bemande den undervejs. Kontakt formanden, hvis du er interesseret i at være med.

I sidste øjeblik er en plads ved landsmødet 17.-18. september blevet ledig. Kontakt evt. formanden.